Test: Bowers & Wilkins 603

At Bowers & Wilkins mestrer kunsten at lave højttaler, er der ingen tvivl om. Især deres kompakthøjttalere er næsten altid kanongode, med 805 D3 tronende som en af verdens bedste i sin prisklasse. Den største kompakte i den nye 700-serie, nemlig 702 S2, begejstrede også.

Mange kan lide ideen om større gulvhøjttalere, der har heftigere bas og bedre kan fylde et større rum med lyd. Hvis du er ude efter smæk for skillingen, er det gulvhøjttalere, der gælder. Men de koster at lave ordentligt, og derfor kan det være fornuftigt at kigge i prisklasserne over 10.000 kroner.

Stort er ikke altid bedre

Fordi et større kabinet resonerer mere end et lille, er det ikke så ligetil at overføre succesen fra små højttalere til de større gulvstående. Det er sværere at styre resonanserne, og enkelte modeller fra Bowers & Wilkins har næsten virket overdæmpede. F.eks. oplevede vi en maveplasker fra CM8 S2 i en gruppetest. Meget bedre gik ikke 684 S2 i det mere overkommelige felt.

Der findes selvfølgelig også flere eksempler på glimrende højttalere af den større slags; sidste gang vi blev imponeret, var med 702 S2. På meget vellykket vis havde B&W ladet teknologi fra 800 D3-serien sive ned i 700-serien. Og med denne lærdom har det ligget i kortene, at en ny 600-serie også måtte komme. Håbet er, at yderligere forenkling af de gode sager vil tilføre nyt liv til den helt nye budgetserie.

Continuum-membraner

B&W har siden 1974 brugt kevlar som mellemtonemateriale, deraf de karakteristiske gule membraner. Kevlar er et blødt, flettet kompositmateriale, hvor forvrængninger, der opstår på overfladen, udfases af modsatrettede forvrængninger. Så den engelske talemåde “two wrongs don’t make a right” gælder altså ikke altid. Fordi de annullerer hinanden, bliver slutsummen en næsten forvrængningsfri gengivelse af musikken.

Men i 2015 – 41 år senere – måtte kevlar omsider vige til fordel for et nyt materiale. Continuum, som det kaldes, ligner kevlar i adfærd, men er endnu bedre, idet stående lydbølger dør ud meget hurtigere. Resultatet er, at mere af energien oversættes til lyd, hvilket forbedrer effektiviteten og dermed dynamikken. Alligevel er 603 opgivet til at være 0,5 dB mindre følsom end forgængeren. Sandsynligvis fordi den går en anelse dybere i bassen.

Continuum-membranerne så vi først i 800 D3-serien, og de fandt derefter vej ind i 700 S2-serien. Nu er de gule kevlarmembraner også forsvundet fra 600-serien og erstattet af sølvfarvet Continuum.

Ny topmodel

Den nye 603 tager over som topmodel efter 683 S2 og er bestyknings- og størrelsesmæssigt omtrent magen til. Det vil sige to 6½ tommes bas-enheder samt en 6 tommers mellemtone i midten og en diskant på toppen. Bas-enhederne er nu af papir i stedet for aluminium. Med bedre præcision, hvis vi skal tro producenten.

Udseendet har også fået et løft. For selv om kabinetterne ligner deres forgængere, er plugs skiftet ud med magnetfæster, så man slipper for huller i frontpladen, når stoffronterne tages af. Basportene er også flyttet til bagsiden for at få et mere smagfuldt udseende. Udførelsen i sort eller hvid vinyl er okay, men den sorte, som vi fik til test, er lidt kedelig at se til.

Defineret lyd

Hvis jeg har blandede følelser omkring udseendet, så er det noget helt andet med lyden. Det første, jeg bemærker, er den lagvise tonestruktur i bassen. Kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” har stor krop og et fint fundament, mens anslagene på strengene har en snert, som man normalt må højere op i pris for. Grundtonerne følger med på overtonernes stop og start med udsøgt timing.

Med en strømsvag forstærker som den billige Denon PMA-800NE er det begrænset, hvor meget højttalerne gør væsen af sig, og sammenlignet med DALI Oberon 7 er B&W 603 mere tilbageholdende – især i mellemtonen.

Med Oberon 7 lyder stemmer og instrumenter mere frit og kælent. Men Dali-højttalerne mangler kontrol i bassen og lyder også mere farvet. B&W har meget bedre opløsning og linearitet, men lyder kedeligt, hvis de ikke får forstærkerkraft af god kvalitet. Så er NAD C388 eller Hegel Röst bedre, eller H360, som vi p.t. har på testbænken. Her kvitterer højttalerne med en helt anden kontrol.

På hendes nye nummer “Hope Is a Dangerous Thing …” er Lana Del Reys stemme stor og hænger flot i luften foran højttalerne. Klangen fra indspilningsrummet (eller hvert fald den digitale klang, der er lagt på i studiet) breder sig udad og til siderne. Der er heller ikke nogen unoder i klaveret, som har en god grobund.

Højttalerne kan fint spille lavt og stadig fylde rummet med lyd og luft, og de trives også, når man skruer op til festniveau. En meget alsidig højttaler, hvor fejlene både er få og små.

Savner mere gåpåmod

Hvis man skal sætte en finger på noget, så er det, at mellemtoneområdet stadig er noget forsigtigt. B&W 603 er ikke særlig udadreagerende i stemmeregisteret. Ikke for det: Hele toneregisteret følger med på udsvingene i musikken; der er stor kontrast mellem stærke og svage elementer i lydbilledet, og tonebalancen er noget nær optimal. Men følelsen af gåpåmod er ikke helt, hvor jeg vil have den.

Man skal dog lede længe efter en højttaler til under 20.000 kroner, der gør så meget rigtigt. Uanset lydniveau. Audiovector QR3 er en reel konkurrent. Den har mere af det, B&W mangler af drivkraft i mellemtonen, men har ikke en lige så standhaftig og veldefineret basgengivelse. Og den er dyrere.

Konklusion

Bowers & Wilkins’ nyeste 600-serie har fået en fortjent fanebærer i den gulvstående 603. Den lækre og koncise bas, det velordnede og velholdte lydbillede og detaljeniveauet opad i overtonerne overgås kun af en homogenitet af de sjældne.

Resultatet er en højttaler, der kan tackle alt, hvad du måtte smide efter den af musik. Og hvad enten du kan lide at spille lavt eller højt, viser højttalerne sig fra deres bedste side. Især sammen med en god forstærker!

603 er en ægte allrounder, som ville have været uslåelig, hvis mellemtonen var en tand mere energisk og udadreagerende. Absolut en højttaler, der bør høres!

<

>

(Foto: B&W)

Bowers & Wilkins 603